Unholtvej 7

Vi blev borgere i Frederiksværk, fordi vi i 1966 fandt et hus på Unholtvej, som vi gerne ville bo i.

Unholtvej 7

Omkring 1. Juni 1966, sad jeg en tidlig morgen og læste Frederiksborg Amts Avis. Under annoncer om Ejendomme til salg fandt jeg et hus der var annonceret til salg for 75.000 kr. ”Bondehus – Kregme, ved skov og strand ”. - En beboelse på 56 kvm.

Jeg ringede til mægleren med det samme og tog ham vist nok på sengen, men jeg fik da huset på hånden til en besigtigelse sidst på eftermiddagen samme dag.

Der var flere som var tilsagt til besigtigelse på samme tidspunkt, men vi var de første. Vi sagde til mægleren, at vi ville købe huset, men skulle lige have finansieringen på plads.

Husets sælgere var tre søskende som havde arvet huset efter deres forældre, pens. baneformand Jørgen Larsen og hustru. Arvingerne og deres børn havde brugt huset som sommerhus de sidste 3 år, og det var meget misligholdt.
De moderne bekvemmeligheder omfattede een stikkontakt, een vandhane i køkken, kakkelovn og das i gården. Ingen værelser på loftet, men masser af løbesod.

Skovhuset 2003

Unholtvej før og nu


Unholtvej nr. 5 med Unholtvej nr. 7 i baggrunden. Foto fra ca. 1920, udlånt af Poul Erik Nielsen nr. 5

Unholtvej samme sted i 2007