Efterskrift

Der benævnes i noter og beskrivelser, navne på flere gåde og ejendomme. For at tilvejebringe en oversigt over disses relationer til slægten er beskrevet følgende.

St. Myregaard der er benævnt som propritærgaard (gaard som er større end en bondegaard, men mindre end en herregaard) er beliggende ca. 2 km. øst for Aakirkeby. Jørgen Gad Balle, søn af købmand Balle,. Aakirkeby, giftede sig til denne gaard.

Østre Ellesgaard der er beliggende ca. 2 km. nordøst for Aakirkeby, ejedes af Mogens Svendsen, far til bl.a. Magnus Ludvig Svendsen.

Pilegaard i Pedersker der er beliggende ca. 1 km. syd for Pedersker Kirke, ejedes af Ole Hansen Funch, far til Carl Mathias Funch.

Baunegaard der er beliggende ca. 2 km. nordvest for Aakirkeby, ejedes af Carl Mathias Funch, far til Astrid Balle-Svendsen.

Bakkely der var beliggende ca. 2 km. nord for Aakirkeby, ejedes af Magnus Ludvig Svendsen og senere af Aage Balle-Svendsen.

Broager der var beliggende i den nordlige udkant af Aakirkeby, ejedes af Carl Mathias Funch og senere af dennes søn Knud Funch. Broager er senere opkøbt og nedrevet.